Så er det nok!!

Lær “Tallerkenmodellen” fra Sense
31. januar 2016
31/5/16 Middagsaften: “Sense” din mad i selskab med kok Laila Celikkol
11. april 2016

Så er det nok!!

Jeg har fri en onsdag formiddag og er gået på cafe. Det dufter herligt af croissanter, kaffe og hygge, men jeg bestiller kun en cafelatte. En rigtig god fornemmelse at gå forbi kagemontren, for det er nemlig belønning for mange måneders fokuseret arbejde med livstilsomlægning. Det var ikke så svært at sige: ”1 latte med dobbeltshot, tak” og ”Nej tak, ikke andet”. Målet for dagen er, at få reflekteret over de sidste 12 måneder, og om det ser anderledes ud i dag.

I januar 2015 skulle jeg holde min datters 16 år fødselsdag, og den var vigtig for hele familien. Min datter skulle på High School det kommende skole år, hvor vi ikke ville komme til at se hende i hele dette skoleår, så derfor skulle det være en rigtig rar og hyggelig dag for os alle. Og det blev det til dels – med masser af mad i helt traditionel forstand og hele familien kom. Min største udfordring var bare, at jeg ikke var rigtig glad! Lige meget hvad jeg tog ud af klædeskabet, kunne jeg ikke passe mit tøj. Så jeg endte med en kæmpeskjorte ud over bukserne – for de kunne nemlig ikke knappes. En rigtig skidt oplevelse at skulle stå og være festlig med gæster med halvåbne bukser og maven ud over. Mit spejlbillede skulle gerne sige til mig ”Yes, du er jo sexet og lækker!” – det gjorde det så absolut ikke, totalt lavt selvværd.

Så var det nok!! Jeg traf en beslutning om, at mit liv simpelthen er for kort til at leve sådan et liv – mit liv skal indeholde energi, glæde og overskud til at være noget for andre også. Og ja, surt nok, men succes er ikke noget der bare kommer –  det er noget man skabe ved hårdt arbejde. Og hårdt arbejde lå foran mig. Til jul havde familien udfordret mig, og opfyldt mit julegaveønske om et startnummer til Copenhagen Half. Erkendelsen ramte mig! Jeg ville aldrig med helbredet i behold kommer over målstregen med min aktuelle vægt, aldrig! Og 49 år gammel, mere end ”40, fedt & færdig”. Hvor var mit billede af en god rollemodel for mine teenagebørn?

Vægten har altid været en udfordring for mig så langt tilbage, som jeg kan huske. De første minder er fra Dalls Varehus herreafdeling, hvor jeg med min mor skulle købe nye busker. Meget ydmygende når man er 6-7 år! Som ung fulgte ”jo-jo vægten” hvor vægten gik op og ned – aldrig stabil. For ca. 25 år siden mødte jeg så vægtkonsultenterne, og det gav rigtig fine resultater, men desværre var det ikke holdbart i længden, så jo-jo vægten fortsatte. Så, i januar måned sad jeg måtte sande, at noget meget radikalt måtte ske i mit liv i forhold til min vægt – og jeg kunne ikke klare det alene, måske lidt en falliterklæring, men noget måtte gøres.

På nettet fandt jeg den lokale Vægtkonsulent, Susi, og så var der ovenikøbet et nytårstilbud på en startpakke. Og vupti, få klik og et dankort, så var beslutningen ført ud i livet.

Men så kom spørgsmålene: Kunne jeg nu få det til at blive en succes? Hvad ville blive anderledes end tidligere? Kan man overhovedet ændre livsstil, når man er vokset op med stor overvægt – i dag hedder vist ovenikøbet fed! Og hvad nu hvis jeg igen, igen taber ansigt over for mine omgivelser omkring mine vægttabsambitioner? Og hvornår har man skabt en livstilsændring – og er det så en blivende forandring?

Lidt mere end 12 måneder er gået, og jeg er ikke helt i hus med mit vægttab endnu. Men hele forløbet hos Susi, nu Vægtguiden, har gjort en stor forskel i forhold til mit lange forløb med vægttab og livsstilsændring.

Den største forskel i forhold til tidligere vægttabsforløb er nok egentlig flere ting: 1) jeg kan ikke klare det er alene, støtte er nødvendig, 2) erfaringsudveksling og andres historier giver ekstra energi og 3) når man har et mindre tilbagefald i vægttabet, så fortsætter man bare den sunde livstil hurtigst mulig igen – det er naturligt.

Ved at gå i et vægttabs- lisvstilsændrings-forløb får man faktisk en masser energi og anerkendelse forærende, når det begynder at kunne ses. Det kræver også at man kan blive nødt til at gøre op med dogmer som ”man må ikke spise fedt”, ”man må ikke spise chokolade” og ”når du er på slankekur, så skal du vel have en masse ekstra salat”. Ens omgivelser har ofte en hel del holdninger og meninger omkring, hvad man skal og ikke skal, og det er ikke altid, at man lige har overskuddet at skulle stå på mål for, at man faktisk gerne vil gøre en forskel – for ens egen skyld. For mig har det ugentlige inspirationsmøde været rigtig godt, fordi vi ud over tips & tricks kan dele oplevelser og erfaringer med at navigere i velmente råd om livstilsændringer og vægttab. Og ikke mindst få os et godt grin og skulderklap – og en lille smagsprøve i ny og næ.

På spørgsmålet om hvornår en forandring er blivende, så må man sige, at livet er foranderligt! Intet er stationær, hverken ens liv eller badevægten. Hele vægttabsforløbet ser jeg som et træningsforløb med forhindringsbaner, hvor jeg vil nå målstregen og på sigt holde formen ved lige. Det glæder jo ingen, at man præsterer et flot vægttab under de ideelle forhold, for hvordan navigerer man så, når der pludselig opstart et stormvejr, ændringer eller større forstyrrelser/rystelser i livet? Som en sagde ”man kører jo ikke til Italien uden en pause under vejs! ”

Mine forstyrrelser har været en arbejdsuge på 50 timer med masteruddannelse og 37 timers job, at sige farvel til min datter for 10 måneder, at få ny ledelse på arbejde, skilsmisse i nær familien, at blive fyret fra jobbet og at få nyt job. Min erkendelse er, at energi er ikke noget man bare får, det er noget man ta` – og nej, jeg er ikke nogen super woman, men en ugentlig kontakt til Susi og 1 times inspirationsmøde om ugen har været mit rum, hvor jeg har kunne samle energi. En livsstilsændring handler om livet – og derfor træner jeg i at leve det gode for fornuftige liv med fornuftige prioriteringer i forhold til mad, drikke, motion. Og ja, livet ser anderledes og gladere ud i dag.

Og den næste udfordring bliver: Hvilken type tøj skal jeg nu vælge? Skal jeg have en helt ny stil? Jeg glæder mig, og tror på at det bliver godt.

//]]>