Hej Verden!
15. marts 2015
Succeshistorie: Susi
26. april 2015

Succeshistorie: Tine

Min rejse

Nu da jeg mangler 1.6 kg eller 1600g i at nå mit mål, vil jeg gerne dele min ‘rejse’ med de af jer, der kunne være interesserede, og som måske kunne blive motiverede.

Min rejse startede 11. august 2014.

Jeg har det meste af mit voksenliv være alt fra ‘skinny’ til buttet og nu til sidst ret overvægtig. Alt har være forsøgt, og alt har været prøvet, og jo-jo effekten har være en tro følgesvend.

De sidste 6-7 år har været ret kaotiske rent jobmæssigt, og det er blevet dulmet på den måde, der for rigtig mange er særdeles velkendt. Besøg hos bageren, hvor man køber ind til gæster så man ‘skjuler’ at det kun er til en selv, og ‘sidegevinsten’ er så, at man også spiser for ‘gæsten’. Aften- og natspiseri og overspisning til de fleste- eller alle måltider.

Jeg blev mormor, og en dag sad jeg på gulvet med mit ældste barnebarn, og det yngste spæde barnebarn havde jeg i favnen. Da jeg skulle rejse mig op, måtte jeg have en sofaryg til hjælp. Det var dér jeg tog min beslutning om at få hjælp. Jeg ville investere i en fremtid med mine børn, svigerbørn og børnebørn, og det har været den allerstørste motivationsfaktor under min rejse. Efter hver vejning har jeg sendt sms til dem, hvad enten vægten var gået op eller ned, og hver gang er der kommet ‘juhu‘ og ‘du er SÅ sej‘, og havde man kunnet sende ‘bølgen’ på sms, havde de såmænd nok også gjort det. Mit heppekor har bestået af hele mit netværk, dog er der ‘smuttet’ en ven undervejs, som synes jeg var underligt og fanatisk. Jeg valgte fra starten at fortælle, hvad jeg var i gang med. Jeg havde i rigtig lang tid min egen mad med når jeg var ude, og det blev modtaget virkelig positivt. Min erfaring fortæller, at det er utrolig vigtig at bruge sit netværk.

Erkendelsen af at et vægttab ikke var noget jeg kunne klare alene, sprang frem. Jeg havde gennem årene forsvoret, at jeg skulle have hjælp, og jeg mente det for mig var en falliterklæring, og jeg havde også den indstilling, at hvis jeg søgte hjælp, var det fordi jeg var fed!, og den tanke er ikke rar. Jeg mødte op til en introaften hos Susi, og inden jeg fik set mig om, var jeg guidet til en indmelding. Jeg følte mig velkommen og OK fra jeg trådte ind ad døren. Alle blev mødt med smil og et velkommen, ganske som var men lige den Susi og Bettina havde ventet på skulle komme.

Fra den dag blev ‘vejedag’ min private dag. Jeg ønskede imidlertid ikke at vide hvad jeg vejede. Jeg var bange for at tabe modet med det samme. Susi sagde at det var ok!, når det var sådan jeg havde det, ‘arbejde’ vi ud fra det. Susi havde mit kort, og der gik 8 uger før vi blev enige om, at jeg selv fik kortet. Der var ikke noget pres, men rigtig megen ros. Jeg ved at der gik 8 uger, for den dag jeg fik mit kort, har Susi sat et hjerte.

Susi forstår at skabe tryghed, glæde, optimisme og ikke mindst atmosfære. Der er tændt levende lys, en stille musik spiller i baggrunden og Susi udstråler en fantastisk parathed til lige netop dig. Det er ikke kun den personlige snak man får ved vægten der for mig er fantastisk brugbar, men den efterfølgende inspiration er utrolig givende. Susi formidler sin erfaring og viden sådan, at man i vægttabsforløbet ser på muligheder frem for begrænsninger. Susi er aldrig længere væk end en mail eller sms, og vi får gerne en hilsen pr. sms i løbet af weekenden, hvilket mange ser som en stor positiv hjælp til at komme gennem weekendens eventuelle fristelser. Der er altid god, rar og tryg stemning og jeg går altid derfra i godt humør og med mod på at tage fat på den næste uge.

Det at skulle vejes en gang om ugen, har holdt mig fast i at følge programmet og selvom det har været rigtig ærgerligt når der er røget lidt på, har opbakning og motivationen absolut været til stede.

Nu er jeg som sagt ved at være i mål. Når jeg har tabt de sidste 1600 g, har jeg i alt tabt 25 kg og er ‘skrumpet’ 67,5 cm, målt på de 5 steder på kroppen der anbefales, og jeg har det fantastisk.

Der er mange af de ‘gamle’ tanker der hænger ved, og man skal arbejde på at få dem vendt. Det sker ikke over en nat, men man skal ikke fortvivle.

Det er et arbejde, et hårdt arbejde, men et godt arbejde.

Det jeg tænker nu, når jeg ser et ‘før’billede er, at det var godt jeg kom i gang!.

Til andre kan jeg kun anbefale denne guidning til vægttab. Jeg har følt mig favnet og OK, og denne følelse af at være OK, har givet mig motivation og et vægttab både fysisk og mentalt.

Kærlig hilsen

Tine

//]]>